FAQ

Spørgsmål om generalforsamlinger

Indkaldelse til generalforsamling

Af de fleste klubbers vedtægter fremgår det, hvornår og hvordan der indkaldes til generalforsamling. Selvom det ikke er udtrykkeligt beskrevet, at indkaldelsen skal foregå skriftligt til alle medlemmer, må dette anses for at være nødvendigt. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at hænge et opslag op i klubbens lokaler, ligesom det heller ikke må anses for tilstrækkeligt at lave et opslag på klubbens facebookside.

Dagsorden til generalforsamlingen skal vedlægges indkaldelsen, ligesom det er hensigtsmæssigt at vedlægge samtlige bilag. Er dette ikke muligt bør de fremsendes til medlemmerne inden generalforsamlingen, da det ikke er optimalt at skulle orientere sig i bilag under selve generalforsamlingen.

Er indkaldelsen ikke sket i overensstemmelse med klubbens vedtægter, eller er den ikke kommet frem til alle klubbens medlemmer på grund af klubbens mangelfulde indkaldelse, kan resultatet blive, at generalforsamlingen må aflyses og der skal indkaldes på ny.

Valg af revisor

I forbindelse med rideklubbernes afholdelse af generalforsamlinger får DRF’s administration mange spørgsmål omkring valg af revisor. Mange spørger, om det er tilladt at vælge en revisor, der er i familie med et bestyrelsesmedlem.

En revisor for en rideklub, må ikke selv sidde i bestyrelsen i den pågældende klub. I almindelige foreninger, er der ikke krav til, at den valgte revisor skal statsautoriseret eller registreret, og i mange klubber, er det et medlem, der påtager sig rollen. Der kan dog sagtens udpeges udefrakommende regnskabskyndige til at påtage sig opgaven. Der er fra DRF’s side ikke noget krav om, at en revisor ikke må være i familie med et bestyrelsesmedlem. Dog mener DRF ikke, at det er anbefalelsesværdigt, idet der nemt vil kunne udvikle sig en vis mistillid til revisionen af klubbens regnskab. Så mest for at beskytte revisoren mod denne mistillid, anbefales det, at man vælger en revisor, der ikke er familiært tilknyttet til et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Såfremt dette ikke er muligt, kan en løsning være, at der udpeges et uvildigt medlem til at fungere som bisidder ved eventuelle møder omkring revisorens arbejde, der på denne måde vil blive blåstemplet.

Brug af fuldmagt til at afgive stemme

I nogle klubbers vedtægt fremgår det, om det er tilladt at afgive stemme ved fuldmagt eller ej. I langt de fleste vedtægter, står der dog intet herom, og hvad er så gældende? For at komme frem til et svar, skal man gøre sig nogle forskellige overvejelser. Det kan tillægges betydning, om fuldmagten overlades til en person, der har de samme kvalifikationer, som fuldmagtsgiveren, eks. et andet medlem af klubben. Specielt i de tilfælde hvor en afstemning drejer sig om et meget konkret afstemningstema, hvor fuldmagtsgiveren selv har kunnet vurdere sagens substans og derfor har kunnet indrette den fuldmægtiges mandat i overensstemmelse hermed. Her vil man kunne argumentere for, at det kunne være muligt at afgive stemme ved fuldmagt.

Dog bør man først og fremmest tage hensyn til den demokratiske beslutningsproces. Generalforsamlingen skal være et forum, hvor beslutninger formes og træffes på baggrund af fri debat. Denne proces sættes ud af funktion, såfremt der er for mange fuldmagtsstemmer. Det må slås fast, at det er et led i demokratiet, at man må møde frem og gøre brug af sin stemme, hvis man vil have indflydelse. Det må være dirigentens rolle og pligt at vurdere, om fuldmagter skal afvises i tilfælde, hvor muligheden for afstemning ved fuldmagt bliver misbrugt. Det kan være i situationer, hvor små fraktioner af en klub har spekuleret i nogle medlemmers ringe lyst til at møde frem, og derfor i det skjulte har indsamlet fuldmagter fra sympatisører, således at de kan ”erobre” forsamlingen.

På baggrund af ovenstående anbefaler DRF, at det skrives direkte i vedtægterne, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt.

Stemmeberettigelse på generalforsamlingen

Nogle klubber har i deres vedtægter en regel om, at et medlem skal have været medlem i en nærmere angivet periode for at være stemmeberettiget på generalforsamlingen. Findes en sådan regel ikke i vedtægterne må det antages, at alle medlemmer er stemmeberettiget. Dog kan man kun forvente at være stemmeberettiget, såfremt man har indmeldt sig i klubben tids nok til at klubben har kunnet nå at behandle medlemsanmodningen og registrere indbetaling af kontingent.

Af langt de fleste vedtægter fremgår det, at forældre/værger til mindreårige kan stemme på de mindreåriges vegne til generalforsamlingen. Fremgår dette ikke tydeligt at vedtægterne, og er spørgsmålet ikke reguleret i vedtægterne, må det i overensstemmelse med de almindelige værgemålsregler formodes, at forældre/værger kan stemme på de mindreåriges vegne.

Et medlem der i øvrigt er stemmeberettiget til generalforsamlingen kan blive anset for ikke at være stemmeberettiget i enkelte afstemninger. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis medlemmets personlige interesser klart er i modstrid med klubbens. Eksempelvis hvis afstemningen angår indgåelse af kontrakter mellem klubben og medlemmet.

Beslutninger på generalforsamlingen eller bestyrelsesbeslutninger

Klubbens vedtægter er klubbens love. Derfor skal vedtægterne overholdes, og klubbens bestyrelse kan ikke egenhændigt træffe beslutninger, der ifølge vedtægterne burde have været behandlet på en generalforsamling. På samme måde må bestyrelsen ikke træffe beslutninger, der strider imod klubbens vedtægter.

Eksempler på beslutninger, der skal behandles på en generalforsamling er ændring af klubbens vedtægter samt eksklusion af medlemmer. Derimod må en bestyrelse gerne træffe beslutning om, at klubben skal flytte til andre lokaler på en anden adresse, så længe beslutningen harmonerer med oplysningen om klubbens hjemsted i vedtægterne. Dette kan jo være begrundet i helt almindelige lejeretlige forhold, og det er ikke usædvanligt, at der opstår tvister mellem klubben som lejer og udlejer af klubbens lokaler. Det vil dog altid være en god idé at holde klubbens medlemmer orienteret omkring beslutningen om flytning samt at orientere om processen.

DRF får ofte spørgsmål omkring bestyrelsernes mulighed for at supplere sig selv indtil næste ordinære generalforsamling i tilfælde, hvor medlemmer af bestyrelsen har valgt at udtræde. I disse tilfælde kommer det an på vedtægtens indhold. For at bestyrelsen kan vælge at supplere sig selv indtil næste ordinære generalforsamling, så kræver det, at dette fremgår af vedtægterne. Er det ikke omtalt i vedtægterne, hvordan en sådan situation skal håndteres, må bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at få valgt nye medlemmer til de ledige bestyrelsesposter. 

Afstemningsformer

Ved nogle afstemninger kan dirigenten umiddelbart konstatere, at der er enighed, idet ingen reagerer på dirigentens opfordring til at fremkomme med andre forslag. Herefter kan en formel afstemning undlades, og forslaget er vedtaget.

I andre tilfælde vil afstemning i forsamlinger kunne foretages ved håndsoprækning. Er tilkendegivelsen utvivlsom, kan resultatet konstateres herudfra. Men det forudsættes, at der stemmes med lige stemmevægt, og at kun stemmeberettigede har adgang til generalforsamlingen (eller at forsamlingen er af så beskeden størrelse, at de stemmenes identitet umiddelbart lader sig verificere).

Endelig kan der anvendes skriftlig afstemning. Dette kræver selvfølgelig en smule forberedelse, idet der skal forberedes stemmesedler og planlægges, hvorledes stemmesedlerne indsamles og optælles. Fordelen med skriftlig afstemning er, at man kan afgive sin stemme anonymt, hvilket kan være en fordel ved afstemninger om eksempelvis bestyrelsens sammensætning.

Langt de fleste afstemninger kræver alene simpelt flertal for at blive vedtaget. Dette betyder, at mere end halvdelen af de afgivne stemmer skal stemme for forslaget Nogle emner kræver ifølge klubbens vedtægter dog kvalificeret flertal. Dette betyder at der kræves et større flertal end halvdelen. Ofte 2/3 eller 3/4 af de afgivne stemmer. Ligeledes kan det fremgå af klubbens vedtægter, at der ved visse afstemninger skal være et vist antal af klubbens stemmeberettigede medlemmer til stede for at beslutningen kan vedtages.

Derfor anbefales det altid at læse vedtægterne, når der skal afholdes afstemninger til generalforsamlingen. De skærpede krav til antal af stemmer for vedtagelse samt antallet af stemmeberettigede medlemmer finder man ofte i vedtægternes regler omkring afstemning om ændringer af vedtægterne.


Spørgsmål om opstaldning

Rideklubbens ansvar for den opstaldede hest

Dansk Ride Forbund anbefaler, at man ved indgåelse af en aftale om opstaldning af en hest gør opmærksom på, at klubben ikke er ansvarlig for de skader, som hesten pådrager sig under opstaldningen, og at opstaldningen sker på eget ansvar og under accept af risiko for eventuel sygdom og/eller skader, som hesten måtte pådrage sig. Dog skal klubben være opmærksom på, at en domstol kan vælge at bortfortolke en sådan ansvarsfraskrivelse, specielt i situationer, hvor klubben har forvoldt sygdom eller skade hos en hest på grund af grov uagtsomhed. Dette gælder både i forhold til boksens beskaffenhed, fodring af hesten (foderets kvalitet) og håndtering af hestene. Det en god idé at lave klare retningslinjer overfor eventuelle ansatte omkring håndtering og fodring af hestene. Såfremt en hest pådrager sig en skade, og klubben eller den ansatte har handlet i overensstemmelse med retningslinjerne for håndtering og fodring, og boksen har været af en tilfredsstillende beskaffenhed, vil det skabe en formodning for, at der fra klubbens side ikke er handlet uagtsomt.

SKAT af nedslag i boksleje

Dansk Ride Forbunds administration har fået flere henvendelser omkring reglerne for nedslag i boksleje mod opstalders arbejde i stalden. Derfor kommer her nogle ting, som klubben bør være opmærksom på, inden sådan en aftale indgås med klubbens opstaldere.

Som helt klart udgangspunkt er et nedslag i bokslejen som følge af udført arbejde for klubben skattepligtigt for opstalderen. Det skattepligtige beløb er værdien af nedsættelsen af bokslejen. Spørgsmålet er herefter, om klubben kan blive holdt ansvarlig for at indeholde og indberette skatten. Dette afhænger af, om det skattepligtige beløb hos SKAT vil blive anset for at være et honorar eller en almindelig lønindkomst. Såfremt der er tale om et honorar, vil det være opstalder selv, der er ansvarlig for at indberette beløbet til SKAT. Bliver beløbet derimod betragtet som almindelig lønindkomst, vil det være klubben, som er ansvarlig for at indeholde og indberette til SKAT.

Det der blandt andet kan have indflydelse på, om beløbet vil blive betragtet som almindelig lønindkomst er, om klubben har instruktionsbeføjelser overfor opstalderen i forhold til det udførte arbejde. Her kan det indgå i vurderingen, om klubben har andre ansatte, der udfører præcis den samme type arbejde, og hvor lønnen udbetales på almindelige vilkår. Det kan også indgå i vurderingen, hvor langt ud i fremtiden der er indgået aftale om arbejdet.

Hvis en sag om ovenstående ender hos SKAT vil der altid blive foretaget en konkret vurdering af, om der har været tale om udbetaling af honorar eller løn, og om det som følge heraf har været opstalder selv eller klubben, som var ansvarlig for indberetning af det skattepligtige beløb. Derfor er det Dansk Ride Forbunds holdning, at klubberne bør være yderst tilbageholdende med at anvende denne model til f.eks. at få dækket deres weekendvagter.

 

Spørgsmål om medlemskab

Stævnemedlemskab

Hvordan kan rideklubben begrænse at kommunen trækker i lokaletilskud for medlemmer over 25 år?

Kommunen behøver ikke at yde aktivitetstilskud til klubbens medlemmer over 25 år, og kommunen har ligeledes mulighed for at trække klubben i lokaletilskud ved deltagelse af medlemmer over 25 år i klubbens aktiviteter. Når kommunen trækker klubben i lokaletilskud skal dette ske ud fra deltagersammensætningen i den pågældende aktivitet, hvorimod kommunen, når den trækker klubben i aktivitetstilskud, kan gøre dette ud fra klubbens medlemssammensætning. Klubben får dog ikke reduceret sit lokaletilskud på grund af passive medlemmer eller andre voksne over 25 år, der ikke benytter lokalerne, men blot er medlem af klubben. Derfor vil det for nogle klubber være en god idé at gøre det muligt for de medlemmer, der alene er medlem af klubben for at være startberettiget til ridestævner, at tegne et stævnemedlemsskab. Bemærk dog, at det ikke er muligt at oprette medlemskaber af en weekends varighed. For at gøre det muligt for medlemmerne at tegne stævnemedlemsskaber skal følgende være opfyldt:

  • Skal fremgå af klubbens vedtægter
  • Medlemmerne skal være aktive
  • Medlemskabet skal være af minimum tre måneders varighed

Hvis klubben ønsker at benytte denne mulighed kunne et formulering i vedtægterne lyde således:

Klubben kan optage følgende medlemmer:

  • Aktive juniormedlemmer til og med det år de fylder 24
  • Aktive seniormedlemmer fra og med det år de fylder 25 år
  • Stævnemedlemmer, der ikke har adgang til klubbens faciliteter, men fortsat kan være aktive i ridesporten
  • Passive medlemmer der ikke kan deltage i klubbens og andre ridesportslige aktiviteter


Gode råd om elevskole

Hermed nogle gode råd til klubber med elevskole.

Når et barn bliver tilmeldt elevskolen hos en rideklub, er det vigtigt, at klubben sikrer sig, at barnets forældre eller forældremyndighedsindehaveren underskriver indmeldelsen. Det er ligeledes vigtigt, at klubberne får gjort opmærksom på, at ridning foregår på eget ansvar, og at det anbefales at tegne en privat ulykkesforsikring, idet klubbens ansvarsforsikring ikke dækker eleverne. Disse oplysninger kan med fordel fremgå af en indmeldelsesblanket.

Mange klubber bliver fra tid til anden stillet over for problemstillingen om, hvornår en elev må anses for at have opsagt sin plads på holdet. Derfor er det en god idé at tage stilling til, hvornår f.eks. manglende betaling anses for at betyde, at man har mistet sin plads på holdet.

Ligeledes bør der tages stilling til, hvordan klubben håndterer afbud til ridetimer. Skal der ved afbud tilbydes timer på et andet tidspunkt eller nedslag i pris? Hvis klubben ikke ønsker dette, skal den være opmærksom på, at der ikke vil være det store incitament hos eleven til at melde afbud til en ridetime. Mange klubber har i dag en lukket facebook side for klubbens medlemmer, og denne kan med fordel benyttes til at melde afbud til ridetimer, idet det er en nem og meget tilgængelig måde for eleverne at kommunikere på. Det kræver dog, at siden er aktiv, og at der bliver tjekket kommentarer på siden dagligt.


 
 

Kontaktoplysninger

Nyttige links

Find os på Facebook

Dansk Ride Forbund
Brøndby Stadion 20
DK-2605 Brøndby
Telefon +45 4326 2828
Telefax +45 4326 2812
info@rideforbund.dk

Sitemap
DRF Go!
Om Dansk Ride Forbund
CVR: 10882915

Shop
RSS
 

Samarbejdspartnere: Team Danmark
Protetor