Hvad ved vi egentlig om hestens udstyr?

af  Ridehesten
DRFs udstyrsundersøgelse er nu offentliggjort i det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Equine Veterinary Journal, og den giver svar på mange spørgsmål omkring brug af udstyr herhjemme.

 

I to år (2014 og 2015) har ca. 20 engagerede TD’er foretaget registrering af hestenes optømning ved stævner fordelt over hele landet og flere discipliner. Indsamlingen af data har haft til formål at lave en undersøgelse af, hvilket udstyr heste og ponyer bærer i sporten, samt om effekten af det udstyr kan ses på hesten/ponyen.

Det er et prisværdigt arbejde, som forbundets TD’er har udført på over 3.000 heste, og den efterfølgende statistiske behandling af data, har resulteret i en artikel i det meget anerkendte Equine Veterinary Journal. Artiklen er skrevet i et samarbejde mellem Mette Uldahl og en af de førende, om ikke den førende forsker i ridesporten, amerikanske Hilary Clayton.

Fordi målet var at få den danske undersøgelse blåstemplet i dette tidsskrift, måtte undersøgelsen først offentliggøres herhjemme efter offentliggørelsen i Equine Veterinary Journal, og samtidig har det også betydet, at dyrlæge Mette Uldahl ikke har måttet udtale sig om undersøgelsen før nu.

Metoder og deltagere
I alt 3143 heste/ryttere blev evalueret i undersøgelsen fordelt på dressur (1383), springning (1454), military (113) og distance (193). Antallet af heste er proportionalt med antallet af registrerede heste i disciplinerne.

Det er udvalgte erfarne TD’er som har stået for indsamling af data efter en grundig instruktion i selve den praktiske undersøgelse og den elektroniske registrering af data. Undersøgelserne blev fordelt ud over landet, discipliner og konkurrencer for at give et så varierende grundlag for undersøgelsen som muligt.

Brug af sporer
Rytternes sporevalg (type) blev registreret, ligesom sporelængde, og så undersøgte TD’erne om der var pels og/eller blod på sporerne i begge sider. 77% af de registrerede ryttere anvender sporer, og af dem blev der registreret pels på sporen hos 3,19% og blod hos 0,37% Det er så lille et antal, som registreres med blod på sporer, at der ikke kan laves en statistik på det – det fordeler sig med 0,16% i dressur og 0,65% i springning.

Undersøgelsen viste også klart, at når sværhedsgraden falder et trin, stiger andelen af pels på sporen. Dette indikerer, at rytteren skal lære at bruge sine sporer korrekt, og jo mere uddannede hestene/rytterne er, jo færre registreringer af pels på sporen.

Bid og skader
Næsebånds- og bidtype blev registreret, og generelt peger undersøgelsen ikke på bestemte bidtyper eller bidløs, som er særlig problematiske. Herunder brugen af kandar, idet undersøgelsen ikke påviste en negativ effekt af kandaren.

TD’ernes opgave var udelukkende at registrere mundsår udvendigt på huden, og indvendigt på slimhinderne, altså udelukkende registrere de sår, der er opstået i mundvigen. At der kan være andre sår i mundhulen, som fx følge af dårlig tandpleje, blev ikke registreret i denne undersøgelse, da det kræver, at undersøgelsen foretages af en dyrlæge.

9,16% af hestene i undersøgelsen blev registreret med læsioner i munden. Til forskel fra andre observationer i undersøgelsen er dette et forholdsvist stort antal. Det er tydelig forskel på registreringerne mellem disciplinerne: dressur (13,9%), springning (6,4%), military (6,2%) og distance (3,6%).

Og den største andel af mundskader blev fundet hos dressurponyerne (16,4%).

Desværre blev vist en tydelig sammenhæng mellem sværhedsgrad og andelen af mundlæsioner; jo højere niveau hesten/ponyen går på, jo større er risikoen for mundsår.

 

Næsebånd – hvor stramt?
Ved at registrere næsebåndets stramhed viste der sig en tydelig sammenhæng mellem stramme næsebånd og forekomsten af mundsår. Stramme næsebånd udløser i sig selv ikke sår i munden, men hestens (manglende) accept af biddet, rytterens kontakt til hestens mund mv. udløser en reaktion fra hestens side, som oftest løses ved at stramme næsebåndet.

Undersøgelsen viste også, at de heste, som kan gå med et normalt spændt næsebånd (2-3 cm) har 34% færre registreringer af mundsår, og det tal falder til 68%, når man ser på målet mellem under 2 til over 3 cm. Med den viden tog forbundets bestyrelse en beslutning om at indføre næsebåndsreglen med virkning fra årsskiftet.

I magasinet Ridehestens maj nummer kan man læse endnu mere om resultatet af DRFs udstyrsundersøgelse.
20-04-2018
 
 

Kontaktoplysninger

Nyttige links

Find os på Facebook

Dansk Ride Forbund
Brøndby Stadion 20
DK-2605 Brøndby
Telefon +45 4326 2828
Telefax +45 4326 2812
info@rideforbund.dk

Sitemap
DRF Go!
Om Dansk Ride Forbund
CVR: 10882915

Shop
RSS
 

Samarbejdspartnere: Team Danmark
Protetor